En velfortjent læsepause

Måske har du efter en stressperiode svært ved at koncentrere dig om at læse? Måske er du ved at finde fodfæste ovenpå en depression? Måske noget helt tredje? 

Tirsdag d.20. september kl 10.-11.30 starter vi en læsegruppe på Risskov Bibliotek for dig, der har brug for en velfortjent læsepause. Læsegruppens hensigt er at fungere som dit frirum, hvor du kan nyde god litteratur og samtale i et uforpligtende fællesskab. 

Denne læsegruppe indgår i pilotprojektet for "Tid til Læsning". Har du mon set vores omdelte flyer, eller læser du om gruppen her på hjemmesiden? Der er stadig plads til deltagere, så hvis du føler, at beskrivelsen øverst oppe rammer dig, og du har lyst til at deltage i læsegruppen, så er du meget velkommen.

Send en mail til teresa@laeseforeningen.dk og meld dig til.